Kategori: Events

GASBOX

GASBOX 

Fredag den 26. februar 2027 kl. 18.00

GASBOX – Danmarks mest autentiske Kim Larsen kopi

Danmarks bedste og mest autentiske Kim Larsen-sanger, René Hejdmann , både lyder som og ligner Kim Larsen på stemme og mimik i en sådan grad, at man tror det er løgn. René Hejdmann blev i 2023 kåret som vinder af ”Stjerneklar” på DR1.

Der er ingen tvivl om at Kim Larsen var hele Danmarks største og mest folkekære spillemand. I næsten 50 år spillede og sang Kim Larsen sig ind i danskernes hjerter – først med Gasolin’ i 70’erne, Bellami i 80’erne, Bell*Star i 90’erne og de sidste 24 år med Kjukken. Kim Larsen er den kunstner der har spillet flest koncerter på dansk jord og musikken lever videre…

Gasbox spiller og synger, med stor respekt, sangene som har gjort Gasolin’ til Danmarks største rockband gennem tiderne og ikke mindst Kim Larsen til den største danske kunstner nogensinde. Danmarks bedste Kim Larsen-sanger, René Hejdmann, både lyder som, og ligner Kim Larsen på stemme og mimik i en sådan grad, at man tror det er løgn. Med sig har han altid sine tre veloplagte og professionelle musikalske legekammerater, René Davidsen (lead-guitar), Jan O Thomassen (bas,) og Johnny Kolstrup (trommer).

Mine damer og herrer…først tror du det er Kim Larsen – så tror du det er løgn…

Vi åbner dørene kl. 17.30, og kl. 18.00 serverer vi en dejlig menu bestående af:

Forret:
Røget okseinderlår m/Karl Johan mayo, grana, karse og surdejsbolle.

Hovedret:
Grillet unghanebryst m/grøntsager, ovnstegte kartofler og pebersauce.

Dessert:
Kan tilkøbes.

Kl. 21.00 går Gasbox på scenen – så find danseskoene frem!

Pris for menu og koncert 639 kr. pr. person + billetgebyr.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig aften på Skævinge Kro.

BESTIL BILLETTER HER

 

John Mogensen Live

JOHN MOGENSEN LIVE

En hyldest til John Mogensen og hans musik

Fredag den 23. april 2027 kl. 18.00

 John Mogensen Live – En uforglemmelig Hyldest!

Tag med til et brag af en fest, når Skævinge Kro præsenterer John Mogensen Live.

Oplev en aften fyldt med de velkendte klassikere, der har samlet danskerne gennem generationer, fremført af et velspillende femmandsorkester med Karsten Noel Loft i rollen som John Mogensen.

Sving ind i de velkendte rytmer og syng med på tidløse klassikere som “To Mennesker På En Strand,” “Nina, Kære Nina,” og “Sån Længe Jeg Lever.” Karsten Noel Loft træder ind i rollen som John Mogensen med en autenticitet, der vil gøre aftenen uforglemmelig.

Vi åbner dørene kl. 17.30, og kl. 18.00 serverer vi en dejlig menu bestående af:

Forret:
Tunmousse m/rejer, salat, dressing og surdejsbolle.

Hovedret:
Wienerschnitzel af dansk kalvekød m/pommes sauté, ærter, dreng og skysauce.

Dessert:
Kan tilkøbes.

Kl. 21.00 går John Mogensen Live på scenen – så find danseskoene frem!

Pris for menu og koncert:  599 kr. pr. person + billetgebyr.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig aften på Skævinge Kro.

BESTIL BILLETTER HER

Mr. Smoking & Miss Q

Mr. Smoking & Miss Q
En hyldest til Smokie & Suzi Quatro

Fredag den 11. juni 2027 kl. 18

Oplev den fedeste syng-med-stemning med Smokies & Suzi Quatro musik. 

Mr. Smoking udspringer af fest bandet Roulet, som i mere end 30 år har turneret Danmark tyndt, hvor de har spillet til et hav af arrangementer!

Det er derfor fire meget scenevante musikere, som med stor kærlighed, hylder den britiske rockgruppe Smokie og genopliver deres største hits på scenen. De spiller klassikere som “Living Next Door to Alice,” “Oh Carol,” og “Lay Back in the Arms of Someone” med præcision og energi, så publikum næsten føler, at de er til en ægte Smokie-koncert.

Mr. Smoking er et rigtig godt kopiband, der både fanger både sound og stemning, så nostalgien strømmer gennem rummet, og publikum kan synge med på hver linje.

Med en oplagt Svend Bech i front, er der lagt i kakkelovnen til en stor musikalsk oplevelse. Svends vokal, læner sig umiskendeligt op af Smokie´s første forsanger Chris Norman.

Mr. Smoking – nu med Miss Q

Mr. Smoking har teamet op med fantastiske sangerinde Miss Q, som sammen med Mr. Smoking, fuldender koncerten med alle Suzi Quatros hits. Det kunne være hits om “If You Can’t Give Me Love”, “Can the Can” og selvfølgelig “Stumblin’ In” som hun netop sang sammen med Smokie forsangeren Chris Norman.

Vi åbner dørene kl. 17.30, og kl. 18.00 serverer vi en dejlig menu bestående af:

Forret:
Tunmousse m/rejer, salat, dressing og surdejsbolle.

Hovedret:
Wienerschnitzel af dansk kalvekød m/pommes sauté, ærter, dreng og skysauce.

Dessert:
Kan tilkøbes.

Kl. 21.00 går Mr. Smoking og Miss Q på scenen – så find danseskoene frem!

Pris for menu og koncert: 599 kr. pr. person + billetgebyr.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig aften på Skævinge Kro.

BESTIL BILLETTER HER

ABBA

ABBA Revival Band

fredag den 17. september 2027 kl. 18

ARBA Revival Band er et af Danmarks ældste og mest roste kopi-orkestre

Med flotte kostumer, et fortryllende sceneshow og velspillede udgaver af alle de klassiske ABBAhits sender dette festlige live-band sit publikum på en rejse direkte tilbage til 70´erne og ABBA´s gyldne æra

  ARBA Revival Band kan bare det der med ABBA

For i år er det 30 år siden, at bandet blev dannet, under navnet Abbaformidlingen, og lige siden har de væltet utallige fester i både ind- og udland med deres gennemførte og medrivende ABBAtribute-show.

De 7 rutinerede musical- og showmusikere leverer underholdning fra øverste hylde, og har ry for at sætte god gang i festivaler, koncerter, tv-shows og fester af alle slags.

Når ARBA Revival Band går på scenen, er der kun én ting at gøre …..overgive sig og skråle med på sangene, som vi alle kender

ABBA er altid det gode valg til et festligt arrangement, og i jubilæumsåret 2019 er ARBA Revival Band klar med et opdateret og velsmurt show og en kærlig hyldest til nogle af de bedste popsange, der nogensinde er blevet skrevet.

Vi åbner dørene kl. 17.30, og kl. 18.00 serverer vi en dejlig menu bestående af:

Forret:
Varmrøget laks m/salat, krydderurter og surdejsbolle.

Hovedret:
Kalve Gordon Bleu m/grøntsager, ovnstegte kartofler og rødvinssauce.

Dessert:
Kan tilkøbes.

Kl. 21.00 går ARBA på scenen – så find danseskoene frem!

Pris for menu og koncert: 610 kr. pr. person + billetgebyr.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig aften på Skævinge Kro.

BESTIL BILLETTER HER

Seebach Tribute

Seebach Tribute

Fredag den 8. oktober 2027 kl. 18.00

En hyldest til Seebach – når generationer synger med

 Der findes sange, man ikke bare hører – man lever dem. Sange, der samler generationer, vækker minder og får hele Danmark til at synge med. Det er netop den arv, Seebach Tribute hylder i en varm, energisk og kompromisløs musikalsk oplevelse, hvor både Tommy og Rasmus Seebachs udødelige hits får nyt liv.

I front står sanger Nikolaj Ras Spaanheden fra Odense, der med stor respekt, nærvær og musikalitet fører publikum sikkert gennem Seebach-universet. Med sin stærke vokal og naturlige udstråling formår han at ramme den folkelighed og ægthed, som altid har været kernen i Seebach-familiens musik.

Koncerten er en rejse gennem Rasmus Seebachs moderne popklassikere – sange, som på rekordtid har skrevet sig ind i dansk musikhistorie. Publikum kan glæde sig til fællessang og store øjeblikke med hits som 2017, Øde Ø, Lidt i Fem, Natteravn og naturligvis den tidløse Under Stjernerne På Himlen – en sang, der i sig selv er broen mellem en far og sine børn, broen mellem fortid og nutid.

Men Seebach Tribute stopper ikke der. Med kærlig hånd og stor musikalitet flettes også overraskelser ind i form af medleys og udvalgte perler fra Tommy Seebachs imponerende bagkatalog. Sange, der vækker minder om Melodi Grand Prix, dansktop, barndom og fælles øjeblikke – og som stadig står som noget af det mest folkelige, Danmark har sunget med på.

På scenen flankeres Nikolaj Ras af sit håndplukkede orkester bestående af rutinerede og professionelle musikere, der tilsammen leverer en helstøbt koncertoplevelse. Musikerne har tilsammen spillet med nogle af Danmarks største navne – heriblandt selveste Rasmus Seebach – og det mærkes. Lyden er autentisk, energien er høj, og respekten for originalerne er altid i centrum.

Seebach Tribute er ikke blot en koncert – det er en fælles fejring af sange, der har sat lydspor til vores liv. En aften, hvor publikum går derfra med smil på læben, minder i hjertet og omkvæd, der stadig synges på vej hjem.

Seebach Tribute består af: Nikolaj Ras Spaanheden: vokal Martin Rimi: trommer Jesper Bove: guitar, kor Andreas Engberg: bas Nikolai Lander: keys, kor

Vi åbner dørene kl. 17.30, og kl. 18.00 serverer vi en dejlig menu bestående af:

Forret:
Tunmousse m/rejer, salat og surdejsbolle.

Hovedret:
Wienerschnitzel af dansk kalvekød m/pommes sauté, ærter, dreng og skysauce.

Dessert:
Kan tilkøbes.

Kl. 21.00 går Seebach Tribute på scenen – så find danseskoene frem!

Pris for menu og koncert: 599 kr. pr. person + billetgebyr.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig aften på Skævinge Kro.

BESTIL BILLETTER HER

Shubberne

Shubberne

fredag den 12. november 2027 kl. 18

 Danmarks bedste Shu-bi-dua orkester skaber en fest du aldrig glemmer!

Når Shubberne går på scenen, sker der noget magisk. Publikum rejser sig op, hænderne ryger i vejret og fællessangen brager derudaf. Det er ikke bare en koncert, det er et festligt fyrværkeri af kæmpe kærlighed til Shu-bi-duas udødelige sange. Shubberne leverer på 10. år den ægte lyd af Shu-bi-dua.

Med respekt, musikalsk præcision og masser af overskud tryllebinder Shubberne publikum, med de sange vi alle kender og elsker. Du kan ikke lade være med at synge med.

Bag navnet Shubberne står en flok dygtige, professionelle musikere, der har turneret med de gamle Shu-bi-dua legender gennem en årrække. De kan deres kram!

Claus Asmussens ikoniske guitarsoler bliver spillet af Jesper Hofmann Lindahl. På keyboards Lars Rahbek Andresen, trommer spilles af Jimmi Koldenborg. På vokal Karsten Lagermann og på bas John Sørensen.

Med nærvær, charme og et sceneshow der mærkes helt ned i maven, skaber de en fest, hvor både unge og gamle danser og synger med på deres yndlings Shu-bi-dua sange.

Shubberne er kort sagt Danmarks bedste Shu-bi-dua orkester og det bekræftes af publikum og arrangører igen og igen og igen. Vil du høre hele salen synge med på Shu-bi-dua´s udødelige klassikere?

Vi åbner dørene kl. 17.30, og kl. 18.00 serverer vi en dejlig menu bestående af:

 Forret:
Rimmet laks m/karsemayo, salat og surdejsbolle.

Hovedret:
Kalveschnitzel m/stegte kartofler, årstidens grøntsager og pebersauce.

Dessert:
Kan tilkøbes.

Kl. 21.00 går Shubberne på scenen – så find danseskoene frem!

Pris for menu og koncert: 610 kr.  pr. person + billetgebyr.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig aften på Skævinge Kro.

BESTIL BILLETTER HER