Tørfisk

Billede af bandet tørfisk

TØRFISK
onsdag den 21. oktoBER 2020

TØRFISK er, ifølge dem selv, Danmarks ældste boyband og har turneret rundt i det ganske danske land i 38 år. De er nogle rigtig lune jyder, med en humor som falder i de flestes smag.

Deres sange handler blandt andet om deres hverdag, om livet i Thyborøn og om deres koner, som de er glade for, samt tilbagetrukne hårgrænser og en fremskreden alder.

Alt dette leverer de med en portion ægte nordjysk humor, så vi vil allerede nu gerne spå om, at det bliver en aften hvor der vil blive trukket på smilebåndet og lattermusklerne kommer på overarbejde.

TØRFISKs udgivelse “Vi ligger vandret” fra 2017 handler som sædvanligt om alt det der omgiver os, samt lidt anderledes betragtninger af livets små og store ting, lige fra konesvigt, præ jalousi, utroskab og til det at være uimodståelig.

TØRFISKs koncerter krydres desuden med røverhistorier og underholdning på topplan. De medbringer stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme. De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som skydes lige fra hoften, så mon ikke vi får en fantastisk hyggelig og morsom aften i selskab med de gæve nordjyder.

Medvirkende:
Anker Hviid spiller på bouzouki, fløjte, harmonika og synger.
Egon Kirk spiller på adskillige banjoer, mandolin og synger.
Bent Bro spiller på guitar og synger
Bent Kirk spiller på bas og synger

Kl. 18.00 starter vi med en dejlig menu bestående af:

Forret:
Birkesbagt laks m/urtemayo, saltede mandler og manitobabrød

Hovedret:
Rosa stegt kalve tyksteg filet fra Himmerland m/bagte rødbeder, svampe, pommes Anna og pebersauce

Tørfisk går på ca. kl. 20 og slutter ca. kl. 22.30.
Pris for menu og koncert 495,- kr. + billetgebyr.

BESTIL BILLETTER HER

Vi glæder os til at byde jer velkommen på Skævinge Kro.